Min opgradering er ikke slået igennem. Hvad gør jeg?

Hvis du har opgraderet din mailkonto, men endnu ikke kan se, at opgraderingen er slået igennem i din indbakke m.m., så kan det skyldes 2 ting:

  1. Betalingen er ikke registreret korrekt eller 
  2. Opgraderingen er ikke registeret korrekt på serveren.

En forudsætning for at vores servere kan se, at du har opgraderet din mailkonto er, at vi får en bekræftelse om, at din betaling er godkendt af Nets. Hvis du umiddelbart efter betalingen ender på vores kvitteringsside med overskriften "Succes", så er betalingen gennemført korrekt.

Herefter skulle der typisk ikke gå mere en 10-15 min., førend din opgradering er noteret på mailserveren, og du kan se, at din pladskvota er blevet opgraderet i din indbakke.

Det kan være en god ide at logge helt ud af din mail, og ind igen efter de 15 min. for at opgraderingen slår igennem.

Hvis opgraderingen imod forventning ikke er slået igennem efter 15 min., så undlad i første omgang at opgradere igen, da du blot risikerer at betale for endnu en opgradering.
I stedet bør du sende en mail til supporten "vedrørende: Opgradering" hvor du i beskrivelsen oplyser:

  • Den mailadresse du har forsøgt at opgradere.
  • Hvilken opgradering har du forsøgt at købe?
  • Hvornår er betalingen gennemført?
  • Hvilken korttype har du anvendt?
  • Transaktionsnummer eller Ordrenummer.
  • Evt. den IP-adresse du har forsøgt at opgradere fra.


Hvis du derimod ender på en kvitteringsside med beskeden "Mislykkedes", så er betalingen ikke blevet godkendt. Betalingen vil i så fald ikke blive trukket og opgraderingen vil heller ikke blive gennemført. I dette tilfælde bliver du nødt til at forsøge igen.


BEMÆRK!
Enkelte brugere har givet supporten besked om, at du møder en fejlside, når de har gennemført deres betalig. Vores teknikkere er i fuld gang med at finde årsagen. De første tegn tyder på, at betalingen i disse tilfælde er gået igennem, og at opgraderingen bliver gennemført, som den skal.

Hvis du får en melding om "Server Error in application" lige efter betalingen, så tag gerne et skærmprint af fejlsiden og send den i en mail til supporten, via vores kontaktformular, som beskrevet ovenfor, så vi kan sikre os, at din opgradering bliver aktiveret, som den skal.

Drevet af Zendesk