Jeg har spørgsmål til en konkret mail jeg har modtaget.

Hvis du har konkrete spørgsmål til en eller flere mails du har fået, det kunne eksempelvis være hvorfor en specifik mail er kommet i spam filteret, eller hvorfor en mail har været længe under vejs.

I disse tilfælde er det væsentligt at supporten bliver gjort bekendt med de såkaldte headers som den mail indeholder. Den letteste måde at gøre dette på er, at videresende mailen til os som vedhæftning.

Dette gøres ved at åbne webmailen og gå ind på den mail som sagen drejer sig om. Når denne mail er åben kan man, som vist på billedet her under, videresende den som vedhæftning gennem menuen. Det er vigtigt at man vælger "Videresend som vedhæftning", ellers får vi ikke de oplysninger som vi skal bruge.

Herefter åbnes det almindeligt "Send mail" vindue, hvor man så bare sender mailen til support@godmail.dk og beskriver sit problem/spørgsmål i indholdet af denne mail. Hvis man allerede har haft fat i supporten, er det en god ide at nævne sagen i denne nye mail så vi kan finde de relevante informationer frem.

Drevet af Zendesk